Fødsel, dåb og navn

Fødsel og faderskab

Fødslen registreres digitalt. Jordemoderen indsender en digital fødselsanmeldelse til bopælssognet, som registrerer fødslen.

Der er få undtagelser til denne fremgangsmåde f.eks. hvis mor ikke har dansk cpr-nummer.

Er I gift registreres faderskabet automatisk efter fødslen og I har fælles forældremyndighed.

Ugift mor

Er I ikke gift, men ønsker fælles forældremyndighed, skal I afgive en Omsorgs- og Ansvarserklæring: Tryk her

Hvis det ikke sker indenfor de første 28 dage efter barnets fødsel, overgår det til Familieretshuset som en faderskabssag.

Hvis en af forældrene ikke har MitID, kan papirblanketten fås ved henvendelse til kirkekontoret eller på Borger.dk

I kan også anerkende faderskabet inden fødslen via Familieretshuset: Tryk her

Når barnet er født, skal I huske at sende papirerne til kirkekontoret sammen med barnets cpr-nummer.

Det er bopælssognet, der registrerer faderskabet digitalt, da det først kan ske, når barnet er født og har fået sit cpr-nummer.

Alle andre typer af registrering af 2. forælder sker via Familieretshuset: Tryk her.

Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte kirkekontoret.

Dåb

Dåb i Husum Kirke kan foregå den 2. lørdag i måneden kl. 11.00 eller i højmessen hver søndag kl. 10.30.

Når I har fundet den dag, der passer jer, henvender I jer til kordegnen.

Når de praktiske ting omkring dåben er aftalt med kordegnen, vil præsten holde en dåbssamtale med jer.

Efter dåben udstedes en Fødsels- og dåbsattest og ved dåben bliver barnet medlem af Den Danske Folkekirke.

Hvis dåben ønskes foretaget en anden hverdag/lørdag, kontaktes præsten først.

Hvis I ønsker dåb i et anerkendt Trossamfund, skal barnet navngives inden dåben.

Navngivning

Et barn skal have navn senest 6 måneder efter fødslen.

Dette kan ske ved dåb i en hvilken som helst dansk sognekirke eller ved navngivelse.

Navngivningsansøgning foregår via borger.dk: Tryk her

Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre godkende ansøgningen med MitID.

Regler for, hvad der kan tages til for-, mellem-og efternavn, er fastsat i Navneloven

Efternavn

Man kan oftest kun have ét efternavn.

Hvilket efternavn kan man tage?

· Forældrenes efternavn eller slægts-mellemnavn

· Et navn, der er slægtsmæssig tilknytning til – helt tilbage til tipoldeforældre (skal dokumenteres)

· Et frit efternavn

· Et patronymnavn, dvs. faders eller moders fornavn efterfulgt af –søn eller-datter/son og dottir o. lign.

· To navne, man kan tage som efternavn, forbindes med bindestreg, og bliver betragtet som ét efternavn

Mellemnavn

Hvilket mellemnavn kan man tage?

· Et mellemnavn forældrene tidligere har båret

· Et mellemnavn man har slægtsmæssig tilknytning til (jf. efternavne)

· Et navn man kan tage som efternavn

· Et godkendt fornavn, selvom navnet er godkendt til modsatte køn. Det kan ikke senere blive efternavn.

Fornavn

Et barn skal have mindst et fornavn. Man kan tage lige så mange fornavne, man har lyst til.

Et fornavn skal i reglen stå på listen af godkendte fornavne: Godkendt

Ønskes et fornavn, der ikke er godkendt, kan man søge om godkendelse af navnet i ansøgningen.

Vurderingen vil ofte skulle sendes videre til Familieretshusets navnekontor.

Der kan opstå forvirring om forskellen på, hvad et fornavn og et mellemnavn er juridisk set.

Det kan skyldes, at de navne, der står mellem fornavn og efternavn, ofte omtales som mellemnavne.

Det er de ikke nødvendigvis i navnelovens forstand. Et mellemnavn har – som hovedregel – efternavns karakter,

f.eks. et navn, der har været mellemnavn i slægten, eller en af forældrenes efternavne.

Voksendåb

Man kan blive døbt hele livet, men kun én gang.

Vi gendøber ikke i den danske Folkekirke, men er du døbt, er det muligt at få en velsignelse

ved en anden type ritual. Du kan henvende dig til præsterne for vejledning.