Menighedsplejen i Husum Sogn
Formål og baggrund
Formålet med menighedsplejen er at varetage de diakonale opgaver, der er i sognet. Både for sognets beboere, enkeltpersoner samt grupper.
Menighedsplejen i Husum kirke blev oprettet april 1980 og har siden da været drevet af flere af sognets frivillige.
Jf. foreningens vedtægter består bestyrelsen af minimum 5 medlemmer, hvoraf 3 medlemmer vælges på årsmødet. Ydermere består bestyrelsen af en repræsentant for Husum Kirkes præster samt en repræsentant for menighedsrådet.
Legater
Husum Kirkes Menighedspleje foretager uddelinger efter ansøgning om økonomisk støtte til de af sognets beboere, der har behov for hjælp, og som ikke kan ydes af kommunen.
Tildeling af legater sker på baggrund af ansøgning link til ansøgning
Ønsketræet og julehjælp
Foruden uddelingen af legater, ydes der også mere sæsonprægede uddelinger herunder ønsketræet samt julehjælp.
Ønsketræet er et juleprojekt målrettet indsamling af julegaver til børn og unge mellem 0-14 år. Opskrivning til ønsketræet sker via ansøgning.
Ansøgning til ønsketræet findes her link til ønsketræets ansøgningsskema
Ansøgningerne åbner for ønsketræet d. 29/09-2025
Fristen for ansøgning af ønsketræet er d. 07/11-2025 kl. 12.00
Ansøgning til julehjælp findes her link til julehjælps ansøgningsskema
Ansøgningerne åbner for julehjælp d. 1/11-2025
Fristen for ansøgning af julehjælp er d. 8/12-2025 kl. 12.00
Alle ansøgninger skal sendes via mail til socialdiakoni.husumkirke@gmail.com
Ansøgninger der modtages efter fristen vil ikke blive behandlet.
Uddeling af julehjælp samt ønsketræet kommer til at foregå d. 18/12-2025 i tidsrummet 16.00-18.00
Uafhentet julehjælp samt gaver fra ønsketræet vil derefter blive anvendt andetsteds.
Donationer
Midlerne der uddeles af menighedsplejen kommer via donationer fra sognets beboere. Uden disse donationer ville Husum kirkes menighedspleje ikke kunne uddele legater i form af købekort/gavekort til en lokal dagligvarebutik.
Det er muligt at støtte Husum Sogns Menighedspleje via MobilePay på 188870 eller via kontanter i kirkebøssen
Yderligere støtte
Udover den støtte det er muligt at søge i Husum Kirke, er det muligt at søge et legat hos Menighedsplejen i Danmark.
Du kan læse mere om ansøgning af legater hos Menighedspleje i Danmark her > Søg legat
Har du brug for en anbefaling til din ansøgning kan du enten henvende dig til bestyrelsen i Husum Sogns Menighedspleje på socialdiakoni.husumkirke@gmail.dk eller til en af Husum Kirkes præster.
Ønsker du at søge Menighedsplejen i Danmarks legat for trængende og mangler en anbefaling, så bedes du henvende dig til Husum Sogns Menighedsplejes formand Ulla Anne Nielsen som vil vejlede til videre forløb.