Historie

Jesus på korset

Det var bønderne i Husum - der dengang hørte under Brønshøj Sogn - som ikke længere ville finde sig i at måtte bruge den overfyldte Brønshøj Kirke. Juleaften 1922 måtte de stå i våbenhuset fordi, der ikke var plads til dem! De ville have deres egen kirke! - og de arbejdede hårdt for den. Gårdejer Jochumsen - Højdegård - skænkede en grund. Man sparede sammen, løb stædigt myndighederne på døren, og så blev der bygget. I 1928 kunne “Husum midlertidige kirkesal” indvies af biskop H. Ostenfeldt.

Den midlertidige kirke stod i 47 år. Den blev af de fleste opfattet som “Husum Kirke” deres egen rigtige kirke. Den skulle bare udvides med menighedslokaler. Der blev lavet planer, - arkitekter lavede tegninger ..... og så blev det hele ikke til noget.

I 1968 blev kirken grundigt undersøgt af daværende kirkeminister Fog Petersen. Han afviste på det kraftigste, at der skulle bygges til dette hus. Det kunne ikke betale sig - hverken økonomi eller bygningens tilstand kunne bære en udvidelse. Til stor fortrydelse for mange blev det besluttet, at den gamle kirkesal skulle rives ned og en ny kirke bygges.

I tiden mellem nedrivningen og nybyggeriet boede menigheden så i en vandrekirke af træ på Gyrstingevej.

I den nye kirke findes stadig nogle minder fra den gamle kirkesal. Krucifixet blev en del år brugt som alterudsmykning. De to store malm lysestager og kirkesølvet bruges den dag i dag. I en lang periode hang det gamle alterbillede - et Kristus-maleri - på pulpiturets væg. Da kirken fik sin nye udsmykning i 1995 blev krucifixet flyttet til våbenhuset og alterbilledet blev skænket til en kirke i Kroatien. Den var lige genopbygget efter krigen - og menigheden der blev utroligt glade for Husum Sogns gave.

Et stort billede - en forstudie til et alterbillede af Anna E. Munck til Kerteminde Kirke- hang længe i den gamle kirke. Det blev flyttet over til den nye, men det var alt for stort til konfirmandlokalet. Nu er det dér, hvor det hører mere hjemme, nemlig på Kerteminde Museum.

Det var Holger Jensen der tegnede den nye kirke. Den så meget anderledes ud! - lignede den overhovedet en kirke? Det tog lang tid at acceptere den. Der findes måske stadig mennesker, der ikke har været inde i den. Men hver gang nogen for første gang kommer ind, hører man: “Hvor er her smukt, det skulle man ikke tro, når man kun ser det ydre!”

Kirken blev indviet d. 4 september 1977 og har nu stået i 35 år. Ikke så længe for en kirke - vore ældste kirker i Danmark er fra 1100-tallet! Men alligevel: En fødselsdag der skal fejres. For så mange mennesker har haft, og vil få glæde af at komme i kirken.

Siden indvielsen er der sket en del forandringer. Selve kirken blevet udsmykket af kunstneren Adi Holzer og i år 2000 blev der bygget om. Der kom et ordentligt kirkekontor ud af det, et rum for kirketjeneren og et handicaptoilet. Garderoben blev ændret, så der nu er plads til de mennesker, der venter på at komme ind og lige gerne vil snakke sammen. Kirken er yderst handicapvenlig. Der er ingen dørtrin, så kørestole kan køre lige ind.

Den opmærksomme iagttager har i de første år set, at der kun var lidt der pegede på, at denne bygning var en kirke.Det blev der rådet bod på, da et tidligere menighedsrådsmedlem, Boye Larsen, smedede et stort kors der nu hænger på den store mur mod Korsager Allé.