Fødsel og faderskab
Er I gift, registreres fødslen og faderskabet automatisk efter fødslen, og I har fælles forældremyndighed.
Er I ikke gift, men sammen ønsker at varetage omsorgen og ansvaret for barnet, skal I tilkendegive dette via www.borger.dk senest 14 dage efter barnets fødsel.
Erklæringen giver fælles forældremyndighed - dog forudsat,
- at begge forældre er fyldt 18 år og ikke er under værgemål
- at moderen ikke er gift
- at moderen ikke har været gift med en anden mand end barnets fader inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel
- at moderen ikke er separeret ved barnets fødsel
Anmeldelse af faderskab sker på www.borger.dk, hvor Omsorgs-og Ansvarserklæringen afgives digitalt. (Følg menupunktet ’Familie og børn’ i venstre side, når du er på borger.dk, og derfra følg linket ’Faderskab’). En af forældrene logger sig ind på www.borger.dk og underskriver med sin NemID. Den anden forælder modtager derefter en mail, der skal godkendes og medunderskrives, ligeledes med NemID. Hvis en af forældrene ikke har NemID, kan anmeldelsen fås ved henvendelse til kirkekontoret.
Hvis I ikke indgiver en digitalt anmeldt Omsorgs-og Ansvarserklæring indenfor de første 14 dage efter barnets fødsel, overgår sagen til Statsforvaltningen, der så indleder en faderskabssag.
Er en af forældrene født i udlandet, skal der, ved anmeldelse på www.borger.dk, vedhæftes filer med dokumentation – såsom en indscannet dåbs-eller navneattest fra fødselsregistreringslandet - på pågældende forælders navn.
Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte kirkekontoret.
Navn
Et barn skal have navn senest 6 måneder efter fødslen. Dette kan ske ved dåb i en hvilken som helst dansk sognekirke eller et anerkendt trossamfund eller ved navngivelse.
Dåb i Husum Kirke kan foregå den 2. lørdag i måneden kl. 11.00 eller i højmessen hver søndag kl. 10.30. Når I har fundet den dag, der passer jer, henvender I jer til kordegnen. HUSK navn og adresse på mindst 2 faddere. Når de praktiske ting omkring dåben er aftalt med kordegnen, vil præsten, der skal døbe barnet, også gerne tale med jer.
Efter dåben udstedes en dåbsattest og ved dåben bliver barnet medlem af Den Danske Folkekirke.
Hvis dåben ønskes foretaget en anden hverdag/lørdag, kontaktes præsten først.
Ønsker I barnet døbt i en anden kirke end Husum Kirke, skal I henvende jer til kordegnen/præsten ved den kirke, hvor I ønsker dåben foretaget. Den pågældende kirke er dog ikke forpligtet til at døbe “udensogns” børn.
Navngivning uden dåb anmeldes på www.borger.dk. Der logges ind ved hjælp af NemID. Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre godkende navngivning med NemID.
Et barn skal have et eller flere fornavne. Som fornavn må der ikke vælges et navn, som kan være til ulempe for barnet. Et fornavn skal være godkendt, og på www.familieretshuset.dk findes en liste over godkendte fornavne. Hvis forældrene ønsker, at deres barn skal have et fornavn, som ikke er godkendt, er der dog mulighed for at søge om godkendelse navnet. Ansøgningen skal være begrundet og afleveres skriftligt til kirkekontoret. Her kan du også få yderligere rådgivning og oplysninger.
Et barn skal have ét efternavn. Man kan have flere for-og mellemnavne, men kun ét efternavn. Som efternavn kan vælges et navn, som barnet har slægtsmæssig eller lignende tilknytning til eller et patronymnavn - dvs. moders eller faders navn efterfulgt af -søn eller -datter. To navne, som barnet begge har ret til at bære som efternavn, kan forbindes med bindestreg, og bliver således til ét efternavn. Endvidere kan gives et ikke-beskyttet efternavn. Man kan - men skal ikke - give sit barn et eller flere mellemnavne. Et mellemnavn har, som hovedregel, et efternavns karakter. Det kan være et navn, der har været mellemnavn i slægten eller en af forældrenes efternavne. Et mellemnavn vil senere kunne tages til efternavn. Som mellemnavn kan man også få et godkendt fornavn, der betegner det modsatte køn. Dette mellemnavn vil ikke senere kunne tages som efternavn.
Hvilket efternavn kan man tage?
- Et efternavn, man tidligere har båret
- Et man har slægtsmæssig eller lignende tilknytning til – helt tilbage til tipoldeforældre (skal kunne dokumenteres)
- Et frit efternavn
- Sin ægtefælles eller samlevers efternavn
- Sit mellemnavn (forudsat, at det er et egentligt mellemnavn jf. navneloven)
- Et patronymnavn, dvs. faders eller moders fornavn efterfulgt af –søn eller-datter
- to navne, man har ret til at bære som efternavn, kan forbindes med bindestreg, således at det bliver til ét efternavn
Hvilket mellemnavn kan man få tillagt?
- Et mellemnavn, man tidligere har båret
- Et mellemnavn, man har slægtsmæssig eller lignende tilknytning til (jf. efternavne)
- Et navn, man kan tage som efternavn
- Ægtefællens eller samleverens mellemnavn.
- Et godkendt fornavn, selv om navnet er godkendt til et modsat køn. Navnet kan dog ikke senere tages som efternavn.
Hvilket fornavn kan man tage?
- Et godkendt fornavn. (Listen findes på www.familiestyrelsen.dk) Ønskes et fornavn, der ikke er godkendt, kan man søge om godkendelse af navnet. Begrundet ansøgning skal indgives skriftligt til kirkekontoret.
Ofte opstår der forvirring omkring, hvad et fornavn, et mellemnavn og et efternavn er. Det skyldes måske især, fordi de navne, der står mellem fornavn og efternavn, ofte omtales som mellemnavne. Det er de ikke nødvendigvis i navnelovens forstand. Et mellemnavn har – som hovedregel – et efternavns karakter, f.eks. et navn, der har været mellemnavn i slægten, eller en af forældrenes efternavne.
Regler for, hvad der kan antages til for-, mellem-og efternavn er fastsat i Navneloven.
