
Husum Kirke får besøg af forfatterne til pragtværk om Dronningens kirkekunst: Hvad sker der med kunsten i kirken, når en Dronning tager nål og tråd op og er medskabende på kristendommens fortælling?”
Nu er der mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med Dronningens kirketekstiler i Husum Kirke, der får besøg af de to forfattere til pragtværket "Dronningens kirketekstiler", som er udkommet i anledning af Dronningens 50-års jubilæum.
De to forfattere, seniorforsker Anne Hedeager Krag og tekstilkunstner Vibeke Lindhardt vil i en samtale med sognepræst Frederik Teglberg Damm fortælle om Dronningens kunst og vise prøver på hendes sans for den kristne symbolik i sine valg af motiver.
Tid og sted:
Husum Kirke, Korsager Allé 14, 2700 Brønshøj
Tirsdag den 6. september kl. 19.00 -21.00
Det er gratis. Der serveres et glas vin eller en vand samt snacks efter samtalen, hvor der er rig lejlighed til at stile spørgsmål.