
ENDELIG er der Gud & Gaffel Børnegudstjeneste igen!!
Vi slår dørene op for vores børnegudstjeneste igen - kom og vær med til en sjov og stemningsfuld lille halv time i kirkerummet - uden fællessang, men med fælles fagter og bevægelse, der samler os omkring PÅSKEN FORTALT FOR BØRN.
Efter børnegudstjenesten er der lækre pølsehorn "to-go" til alle deltagende.
GODE FORTÆLLINGER:
25. marts / PÅSKEN FORTALT FOR BØRN
29. april / BEDEDAG
27. maj / PINSE-FORTÆLLING
24. juni / SKT. HANS-FORTÆLLING
I disse coronatider er vi selvfølgelig opmærksomme på hele tiden at rette ind efter smitttetal og myndighedernes retningslinjer og anbefalinger. Således kan det ske, at vi må ændre på rammerne for vores Gud & Gaffel, fx udskyde vores dejlige fællesskab omkring måltidet efter gudstjenesten. Så vi kan passe på hinanden! Hold øje med hjemmeside, Facebook og opslag ved kirken.
Når vi mødes for at fejre gudstjeneste, og når vi mødes omkring kirkens andre fællesskaber, skal vi blive ved med at passe på hinanden. Vi følger naturligvis fortsat myndighedernes retningslinjer for areal- og afstandskrav (2 meter), korte gudstjenester, udluftning, god hygiejne og mundbind, så vi bliver ved med at passe på hinanden. Vi skal alle bære ansigtsmaske eller visir, når vi går ind og ud af kirkens lokaler, og når vi bevæger os rundt i lokalerne. Det gælder ikke børn under 12 år. Er du syg, eller har du symptomer på COVID-19, bør du blive hjemme.